Mærkedage i Danmark

Mærkedage er dage med faste traditioner, men de er ikke blandt de 10 helligdage. Du har derfor normalt ikke fri, og butikkerne må holde åbent. Der er to undtagelser: 1. maj giver fri i nogle overenskomster, og på fars dag skal de fleste butikker holde lukket, fordi det også er grundlovsdag. Tabellen viser datoerne for 2026–2028 – også for de dage, der flytter sig med påsken eller altid ligger på en bestemt søndag. Du kan også se, hvornår vi skifter til sommertid og vintertid.

Højtid, helligdag eller mærkedag?

De tre ord bliver ofte blandet sammen. En højtid er en af årets store fester – især kirkens tre store højtider: jul, påske og pinse. Kirkeåret begynder 1. søndag i advent, og den første halvdel af det er bygget op om netop jul, påske og pinse. En helligdag er en af de 10 helligdage, hvor de fleste butikker skal holde lukket, og hvor mange har fri. En mærkedag er en dag med faste traditioner, men uden fri – fx fastelavn, mors dag og sankthans.

En højtid kan altså bestå af flere helligdage: Påsken har fire, og julen og pinsen har to hver. Juleaften hører til julen, men er ikke en helligdag.

Mærkedage 2026–2028

Vil du vide, om en dag giver fri, eller om butikkerne har åbent, så se Er det en helligdag? Juleaften, nytårsaften og grundlovsdag er beskrevet på siderne om jul, nytårsdag og grundlovsdag. Helligdagene i de samme år finder du i kalenderen for 2026, 2027 og 2028.

Hvad handler dagene om?

Helligtrekongersdag – 6. januar

Helligtrekongersdag er kirkens tolvte og sidste juledag og er til minde om de vise mænd fra Østerland, der ifølge Matthæusevangeliet kom for at tilbede Jesusbarnet. Aftenen før, helligtrekongersaften, tænder man efter folkelig tradition et helligtrekongerslys med tre arme, og i mange hjem er det dagen, hvor julepynten tages ned og juletræet bæres ud. Dagen var helligdag indtil helligdagsreformen i 1770.

Fastelavn – søndag 7 uger før påskedag

Fastelavnssøndag ligger altid præcis syv uger før påskedag og falder derfor mellem 1. februar og 7. marts. Børn klæder sig ud, slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller.

Palmesøndag – søndagen før påskedag

Palmesøndag mindes man Jesu indtog i Jerusalem, hvor han ifølge påskeberetningen kom for at fejre den jødiske påske. Med palmesøndag begynder påskeugen – se datoerne for hele påsken.

Sommertid og vintertid

Sommertiden begynder den sidste søndag i marts. Natten til søndag stilles uret en time frem, fra kl. 2 til kl. 3. Den sidste søndag i oktober stilles uret tilbage igen, fra kl. 3 til kl. 2. Sådan har det været i hele EU siden 1996.

1. maj

1. maj er arbejderbevægelsens internationale kamp- og festdag. Dagen er blevet holdt siden 1890 – i København første gang på Nørre Fælled, det nuværende Fælledparken. 1. maj er ikke en helligdag, men nogle overenskomster giver fri, fx hele dagen i Industriens Overenskomst.

Mors dag – 2. søndag i maj

Mors dag er den anden søndag i maj. Siden 1929 har det været almindeligt at give sin mor en hilsen på dagen, ofte en blomst.

Fars dag – 5. juni

I Danmark blev fars dag indført af nogle erhvervsdrivende, som i 1935 lagde den på grundlovsdag den 5. juni. Da det samtidig er grundlovsdag, skal de fleste butikker holde lukket – se reglerne for grundlovsdag.

Valdemarsdag – 15. juni

Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen denne dag i 1219 under slaget ved Lyndanise nær Tallinn. Dagen er også genforeningsdag og en af de officielle flagdage.

Sankthansaften – 23. juni

Sankthansaften er aftenen før sankthansdag. Mange steder samles man om bålet med båltale og fællessang, og man synger Holger Drachmanns midsommervise »Vi elsker vort land« fra eventyrkomedien Der var engang (1885). Heksen på bålet blev først almindelig i 1900-tallet, og mange steder har man valgt den fra igen.

Allehelgensdag – 1. søndag i november

I kirken mindes man de døde. I mange kirker læser præsten navnene op på dem, der er begravet eller bisat fra kirken i årets løb, og de pårørende tænder et lys. Ifølge folkekirken.dk er allehelgen siden starten af 00'erne blevet den mest besøgte gudstjeneste efter juleaften.

Mortensaften – 10. november

Mortensaften er aftenen før Mortens dag og er opkaldt efter Martin af Tours, en biskop, der døde i 397. Ifølge legenden gemte han sig i en gåsegård, da han skulle være biskop, men gæssene røbede ham. Oprindelig spiste man gås, men i Danmark har den mindre og billigere and efterhånden afløst gåsen.

1. søndag i advent

Advent er perioden op til jul og omfatter de fire søndage før juledag. Med 1. søndag i advent begynder et nyt kirkeår. Dagen falder altid mellem 27. november og 3. december, og mange tænder det første lys i adventskransen.

Lucia – 13. december

Luciaoptoget er oprindelig en svensk skik, der kom til Danmark i 1944, da det første luciaoptog blev holdt i National-Scala i København. I optoget går luciabruden forrest med en krans af lys på hovedet, fulgt af piger, der bærer lys og synger sangen om Santa Lucia.

Lillejuleaften – 23. december

Lillejuleaften er aftenen før juleaften. Det er en almindelig arbejdsdag, og butikkerne må holde åbent. Juleaftensdag skal de fleste butikker derimod holde lukket – se jul.

Kilder: Helligtrekongersdag (lex.dk) · Hvornår er det fastelavn? (folkekirken.dk) · Palmesøndag (folkekirken.dk) · Sommertid (borger.dk) · 1. maj (lex.dk) · Helligdage og overenskomstmæssige fridage (DI) · Mors dag (lex.dk) · Fars dag (lex.dk) · Valdemarsdag (lex.dk) · Flagdage (Justitsministeriet) · Sankthansaften (lex.dk) · Allehelgen (folkekirken.dk) · Mortensaften (folkekirken.dk) · Advent (lex.dk) · Lucia (lex.dk) · Lukkeloven, LBK nr. 515 af 2019 (Retsinformation) · Kirkeåret (lex.dk). Datoerne er beregnet ud fra reglerne i tabellen. Sidst kontrolleret: 6. oktober 2026.

Har du fundet en fejl? Skriv til danskehelligdage@gmail.com. Vi retter den og skriver rettelsen under Kilder og metode.

Læs også: Er det en helligdag? · Flagdage · Påske