Nytårsdag den 1. januar er årets første dag og en officiel helligdag i Danmark. Dagen markerer overgangen til det nye år og følger efter nytårsaften den 31. december, som for de fleste er en festaften med god mad, fyrværkeri og samvær med familie og venner.
Hvornår falder dagen?
Nytårsdag ligger fast den 1. januar hvert år og er altid en officiel helligdag. Nytårsaften den 31. december er derimod ikke en officiel helligdag, men mange arbejdspladser giver fri eller har kortere arbejdsdag. I 2026 falder nytårsdag på en torsdag, i 2027 på en fredag og i 2028 på en lørdag.
Betydning og historie
Nytårsdag markerer begyndelsen på et nyt kalenderår. Selvom dagen i dag først og fremmest er verdslig, har den også en plads i kirkeåret, hvor den 1. januar er Jesu navnedag. For de fleste danskere handler nytåret dog mest om at se tilbage på det forgangne år og se frem mod det nye – ofte med gode forsætter om sundere vaner eller nye mål. Kongens nytårstale nytårsaften er for mange et fast holdepunkt.
Traditioner
Nytåret fejres i Danmark med en række faste traditioner. Nytårsaften samles man til en festmiddag, ser regentens nytårstale klokken 18 og følger ofte med i fjernsynets traditionelle indslag. Ved midnat skåler man i champagne eller mousserende vin, og himlen fyldes med fyrværkeri over hele landet. Mange springer ind i det nye år – bogstaveligt talt – ned fra en stol, når klokken slår tolv. Kransekage og kulørte hatte hører også til aftenen. Selve nytårsdag bruges typisk på at slappe af og komme sig efter aftenens fejring.
Er det en fridag?
Nytårsdag den 1. januar er en officiel helligdag, hvor de fleste har fri, og hvor butikker, banker og offentlige kontorer holder lukket. Nytårsaften den 31. december er ikke en officiel helligdag, men i praksis har mange fri eller får fri tidligere på dagen. Sammen med julen giver nytåret ofte mulighed for en længere ferie hen over årsskiftet.