Skærtorsdag og langfredag er to af de officielle helligdage i påsken og falder dagene før påskedag. Sammen indleder de den lange påskeweekend i Danmark. Hvor langfredag er en af kirkeårets mest alvorlige dage, markerer skærtorsdag begivenhederne aftenen før Jesu død.
Hvornår falder dagen?
Skærtorsdag falder torsdagen før påskedag, og langfredag dagen efter, altså fredagen før påske. Da påsken er en bevægelig højtid, skifter datoerne fra år til år. I 2026 falder skærtorsdag den 2. april og langfredag den 3. april. I 2027 falder de henholdsvis den 25. og 26. marts, og i 2028 den 13. og 14. april. Begge dage er officielle helligdage.
Betydning og historie
Skærtorsdag mindes man Jesu sidste måltid med sine disciple – det måltid, hvor han ifølge Det Nye Testamente indstiftede nadveren. Ordet skær kommer af et gammelt ord for ren og henviser til, at Jesus vaskede sine disciples fødder denne aften. Langfredag er dagen, hvor Jesus blev korsfæstet og døde. Det er kirkeårets mest alvorlige dag, og i mange kirker holdes der dæmpede gudstjenester uden klokkeringning og pynt. Tilsammen leder de to dage frem mod påskedag, hvor opstandelsen fejres.
Traditioner
Skærtorsdag og langfredag er stille dage uden mange festlige traditioner. For mange markerer skærtorsdag dog begyndelsen på påskefrokosten, hvor familien samles om sild, æg, lam og snaps. Langfredag var tidligere en meget stille dag, hvor forlystelser og larmende aktiviteter blev undgået, og hvor selv radio og fjernsyn holdt en mere afdæmpet tone. I dag bruger mange danskere de to dage på påskefrokost, hygge og forberedelse til resten af påsken.
Er det en fridag?
Ja, både skærtorsdag og langfredag er officielle helligdage, hvor de fleste lønmodtagere har fri. Sammen med påskedag og 2. påskedag giver de en sammenhængende fridagsperiode fra torsdag til mandag. Butikker og offentlige kontorer holder typisk lukket eller har begrænsede åbningstider på begge dage.